Spring til indhold

Lyngå

Velkommen til landsbyen midt i det naturskønne Favrskov

Vil du samle ind for Kræftens Bekæmpelse søndag d. 7. april?

Overalt i landet vil tusindvis af frivillige bruge et par timer af deres søndag på at samle ind til kræftsagen.

Du kan også støtte op om denne vigtige sag som indsamler tilmelde dig som indsamler til Kræftens Bekæmpelses landsindsamling.

Du kan melde dig som indsamler på 7022 2019 eller ved at gå ind på www.indsamling.dk  to-venner

 ”Vi har alle sammen en rigtig god grund til at gøre en indsats for at bekæmpe kræft”, siger indsamlingsleder i Hadsten, Ellen-Margrethe Jacobsen, og fortsætter:

”Kræft er en folkesygdom, som de fleste af os vil komme til at mærke på tætteste hold på et tidspunkt i livet – hvis vi da ikke allerede har haft sygdommen tæt inde på livet.

Faktum er, at hver tredje dansker på et eller andet tidspunkt bliver ramt af kræft, og alle andre oplever derfor at være pårørende, ven eller kollega til en kræftsyg”.

”Heldigvis er der også lyspunkter, fordi flere og flere overlever kræft.

De nyeste tal viser, at den såkaldte femårs overlevelse – altså den del af kræftpatienterne, som har overlevet sygdommen i mere end fem år efter, de har fået stillet deres kræftdiagnose – er steget betydeligt.

Ser vi på perioden 2002 – 2006, så overlevede 56 pct. af alle kvinder kræft i mere end fem år. Ti år senere kan vi nu konstatere, at 64 pct. overlever.

For mænd er femårsoverlevelsen efter kræft steget fra 50 til 60 pct.”.

”Det er en virkelig flot fremgang, og det viser tydeligt, at Kræftens Bekæmpelses målrettede arbejde med at sætte fokus på patienternes sag virkelig nytter”, fortsætter Ellen-Margrethe Jacobsen.

Vigtigt med mange indsamlere på gaden

”Desværre er der også en stigning i antallet af danskere, som får kræft. Det skyldes især, at vi heldigvis bliver ældre.

På landsplan fik 31.891 danskere i 2006 konstateret kræft.10 år senere var tallet steget til 38.262”.

”Derfor er det vigtigt, at der kommer rigtig mange på gaden til vores landsindsamling søndag d. 7. april. Også her i Favrskov.

Vi har hårdt brug for al den hjælp, vi kan få, til at samle ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte”, fortsætter Ellen-Margrethe Jacobsen.

Derfor er din støtte vigtig

”Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses indtægter kommer fra det offentlige. 

Resten af indtægterne er afhængige af dig og andre, der vælger at støtte sagen, og som derved bidrager til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker, som rammes af kræft får et godt liv med – og efter – kræft”.

”Uanset hvilken grund, man har, så håber jeg at rigtig mange her i Favrskov vil bakke op om landsindsamlingen. Enten ved at give et bidrag eller ved selv at gå ud med indsamlingsbøssen”, slutter Ellen-Margrethe Jacobsen.

 Du kan melde dig som indsamler på 7022 2019 eller ved at gå ind på www.indsamling.dk

FAKTABOKS

For hver 100 kr., som Kræftens Bekæmpelse modtager, går:

– 62 kr. til forskning i kræft

– 19 kr. til patiensstøtte

– 16 kr. til forebyggelse

–   3 kr. til administration

 

Del på Facebook

Nyhedsbrev

Kommende aktiviteter

<< aug 2020 >>
mtotfls
27 28 29 30 31 1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31 1 2 3 4 5 6

Tag et kig i arkivet