HØJSKOLETIME

”40 ÅR VED POLITIET”
Foredrag ved Jens Espensen
Torsdag d. 13. oktober kl. 11.00
Kom og hør tidligere politikommissær Jens Espensens historier om hans 40 år ved politiet. Selv skriver han om foredraget: ”Med lidt anekdoter vil jeg fortælle om min karriere, og hvordan jeg havnede i ÅRHUS VEST. Opgaverne i Århus Vest vil blive fortalt med lidt humor, hvor jeg kommer ind på de kulturelle udfordringer, samt hvordan vi påtog os opgaven. Jeg vil både fortælle om udfordringerne internt i Politiet og eksternt i området.

TILMELDING

Velkommen til vores højskoletimer i konfirmandstuen ved Lyngå Præstegård, torsdage kl. 11.00-13.00. En times foredrag/underholdning, hvorefter vi spiser en god suppe sammen.
Tilmelding til Bjørn Anthonsen, tlf. 2089 0739, senest fredagen før af hensyn til maden. Pris 50,- for foredrag, suppe og kaffe.

 

SMAGEN AF HØST søndag d. 18. september

 

Høstarrangementet indledes med gudstjeneste i kirken kl. 17.00, hvor den dansk/svenske folkemusik- kvartet Stringflip leverer stemningsfulde musikalske indslag. Herefter fællesspisning i konfirmandstuen, hvor vi skal indtage en god høstmiddag, høre Nis Boesdal holde årets høsttale, og lytte til endnu mere folkemusik. Pris kr. 50,- for voksne og kr. 25,- for børn. Børn på 7 år og derunder spiser med gratis. Er du TILFLYTTER, er første fællesspisning GRATIS. Tilmelding senest søndag d. 11. september til Bjørn Anthonsen, tlf. 2089 0739.

Menighedsrådet

HØJSKOLETIME

SENSOMMERSANG
Torsdag d. 8. september kl. 11.00
Denne højskoletime bliver en sangtime med kirkesanger Cecilie Marie Høyer-Nielsen og organist Malthe Mølle Nørgaard. Vi skal synge sange fra Højskolesangbogen – Cecilie og Malthe vil synge og spille, men vi skal naturligvis også synge sammen. Det bliver som en “ønskekoncert”, så har man tænkt på nogle gode sange, kan man sende ønsker til Cecilie på ceciliemariehoyer@gmail.com eller fange enten Cecilie eller Malthe til en gudstjeneste inden. Man kan vælge frit mellem alle sange i Højskolesang- bogen. Der er ikke noget fast tema.

TILMELDING

Velkommen til vores højskoletimer i konfirmandstuen ved Lyngå Præstegård, torsdage kl. 11.00-13.00. En times foredrag/underholdning, hvorefter vi spiser en god suppe sammen.
Tilmelding til Bjørn Anthonsen, tlf. 2089 0739, senest fredagen før af hensyn til maden. Pris 50,- for foredrag, suppe og kaffe.

 

 

Foredrag ved Anne Haubek og Thomas Ubbesen

Torsdag d. 1. september kl. 18.00 i konfirmandstuen

”FRA ISHAVET TIL UKRAINE – EN RAPPORT FRA RUSLANDS GRÆNSELAND”

Tilbage i september 2021 havde vi besøg af Anne Haubek og Thomas Ubbesen til en fremragende aften med foredrag og tapas dertil. Allerede inden vi gik hjem, talte vi om at gentage succesen – få en status på Østeuropa, når der var gået et års tid. Det gør vi nu – og emnet er pludselig mere aktuelt, end vi nogensinde kunne have forestillet os. Selv skriver de om foredraget:

Krig er igen en realitet i Europa – og det i en målestok og gru, som ingen havde fantasi til at forestille sig, at vi skulle opleve i vores tid. Men hvordan er det kommet så vidt? Og hvad er det dybest set,
der – som et moderne jerntæppe – har sønderrevet og delt vores kontinent, så øst og vest dårligt kan forstå og tale med hinanden længere?

Journalisterne og Østeuropa-kenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen er netop vendt hjem fra en episk rejse tæt op ad den russiske grænsen fra Ishavet i nord til Sortehavet og Ukraines rygende slagmarker i syd. Undervejs har de mødt og talt med snesevis af de hverdagsmennesker – russere, finner, baltere, polakker, ukrainere, moldovere og mange andre – som dagligt er tvunget til at leve med fjenden, løgnen og ondskaben som nærmeste nabo.

Historien om hele den lange og dramatiske rejse er beskrevet i en bog, som udkommer på Gyldendal til efteråret. Mød de to journalister til et levende foredrag, der går helt tæt på bevægende menneske- skæbner langs det nye jerntæppe, det 21. århundredes østfront.

Aftenen begynder med tapas kl. 18.00. Både spisning og foredrag er gratis, men af hensyn til maden er der tilmelding senest onsdag d. 24. august til Bjørn Anthonsen, tlf. 2089 0739.

 

SOGNEUDFLUGT TIL ØM KLOSTER Søndag d. 28. august kl. 11.00

Efter nogle års pause kan vi nu endelig komme på sogneudflugt igen. Denne gang tager vi afsted en søndag, så det arbejdende folk også kan være med, og turen går til Øm Kloster. Her skal vi på rundvisning og bl.a. høre om munkenes dagligdag på klosteret. Dagen starter med gudstjeneste i Lerbjerg Kirke kl. 11.00, hvorefter vi drager afsted på tur med frokost på Pøt Mølle undervejs. Vi forventes hjemme igen senest kl. 17.

Prisen for udflugt inkl. frokost er 50 kr., og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet til Bjørn Anthonsen på tlf. 20890739 senest torsdag d. 18. august.